Struktureret forløb for smerter i lænderyggen

Struktureret forløb for smerter i lænderyggen

Et tilbud til dig med tilbagevendende eller længerevarende smerter i lænderyggen

Formålet med forløbet er at reducere smerter, øge funktion og give dig viden om, hvordan du bedst håndterer dine lænderygsproblemer gennem træning, bevægelse og forståelse af smerte. Forløbet følger dig over 9 måneder og indeholder både konsultationer og træning.

Sådan ser dit forløb typisk ud:

Start måned

Første konsultation og evt. supplerende indledende samtale. Undersøgelse, planlægning og introduktion til forløbet.

Måned 1–3

Patientuddannelse og superviseret træning. Fokus på bevægelse, styrke og egenhåndtering af smerter.

3. måned

Afsluttende konsultation med evaluering af træning, funktion og plan for fortsat aktivitet.

6. måned

Opfølgningskonsultation 1 – status på udvikling og justering af træningsplan.

9. måned

Opfølgningskonsultation 2 – vurdering af langtidseffekt og vedligeholdelsesstrategi.

Patientuddannelse og egenhåndtering

Du får indsigt i, hvordan ryggen fungerer, og hvordan du bedst håndterer dine smerter gennem bevægelse, træning og gode vaner i hverdagen. Du lærer at aflæse kroppens signaler og reagere hensigtsmæssigt.

Hvorfor træning?

Træning er en effektiv og sikker måde at styrke ryggen på. Det reducerer smerter, forbedrer funktionen og øger din evne til at deltage i aktiviteter i hverdagen.

Efter forløbet

Når forløbet afsluttes, hjælper vi dig med at lægge en plan for, hvordan du fortsat holder dig aktiv. Vedligeholdelse af træningen er vigtig for at bevare de gode resultater.

Dette forløb er udviklet på baggrund af evidensbaserede anbefalinger for behandling af smerter i lænderyggen.

Behandlingen er med et formål at skabe en bedre forsyning omkring de respektive energibaner, , samt at få en bedre balance mellem krop og sjæl.

Akupunktur – Fysiodanmark Assens

Akupunktur kræver uddannelse med fundamental viden omkring anatomi , fysiologi og hygiejne.

I dag bliver akupunktur mere og mere en del af den moderne medicin.

Flere af vores fysioterapeuter kan give akupunktur, såfremt det vurderes nødvendigt.

Spørg din behandler for yderligere information.

(+45) 64 71 39 99
info@fdassens.dk